Vi bygger bro mellem partifarverne for natur og trivsel
I en tid med kommunalvalg, er de politiske parader ofte trukket op. Men måske er det netop her, at det er vigtigere end nogensinde, at vi tør række hånden over midten. For når det gælder natur og trivsel, er vi både meget enige og bidrager med forskellige perspektiver.
Børn mistrives i stigende grad. Og flere kæmper med skolefravær, ensomhed og manglende energi. Vi tror ikke, løsningen ligger i flere skærme eller flere tests, men i flere oplevelser, mere fællesskab og ikke mindst mere natur.
Børn mistrives i stigende grad. Og flere kæmper med skolefravær, ensomhed og manglende energi. Vi tror ikke, løsningen ligger i flere skærme eller flere tests, men i flere oplevelser, mere fællesskab og ikke mindst mere natur.
Forskning viser, at når børn leger udenfor, bliver de roligere, mere nysgerrige og bedre til at samarbejde. Når vi planter træer i bymidterne, falder temperaturen, støjniveauet dæmpes, og stressen mindskes. Og når lokalsamfund går sammen om grønne projekter, vokser både fællesskab og stolthed over det sted, vi bor. Derfor skal Slagelse Kommune være mere grønt, og vi har på tværs af partifarver fundet fælles grund under fødderne.
Alt for mange børn tilbringer i dag størstedelen af deres tid indendørs. Vi vil arbejde for at give naturen tilbage til barndommen. Konkret ønsker vi at styrke udendørs skoleaktiviteter i kommunen. For eksempel gennem samarbejder med steder som Kruusesminde, hvor det vil være oplagt at placere Slagelse Kommunes naturskole, som tilbyder gratis naturundervisning til skoler og institutioner. Her kan der blive skabt et læringsmiljø, der kombinerer undervisning og natur, som gavner både børn, lærere og lokalsamfundet.
Derudover foreslår vi, at friluftsliv bliver en naturlig del af skoleskemaet, så børn kommer væk fra skærmene og ud i naturen. Ikke som en pause fra undervisningen, men som en del af den. Det handler ikke om flere krav, men om at give børnene frihed, nysgerrighed og en bedre forståelse for vores natur.
Derudover foreslår vi, at friluftsliv bliver en naturlig del af skoleskemaet, så børn kommer væk fra skærmene og ud i naturen. Ikke som en pause fra undervisningen, men som en del af den. Det handler ikke om flere krav, men om at give børnene frihed, nysgerrighed og en bedre forståelse for vores natur.
Slagelse skal være en grøn kommune. Vi ønsker begge, at kommunen skal tage et større ansvar for den langsigtede naturpolitik og bidrage aktivt til at skabe flere grønne områder. Ikke kun for klimaets skyld, men også for at skabe et sundt miljø at leve i.
Kommunens nuværende park- og naturpolitik fra 2017 fastslår i punkt tre, at: "Borgerne skal have nem adgang til grønne områder." Det er et godt udgangspunkt, men det kan være mere ambitiøst. Vi foreslår, at der i den kommende byrådsperiode udvikles en ny natur- og friluftspolitik, der for eksempel kan tage inspiration fra andre grønne kommuner, såsom træpolitikken fra Frederiksberg: "Man skal kunne se et træ fra sit vindue." Det er et simpelt, men håndgribeligt mål, som forener æstetik, klima og trivsel i én sætning og kunne være en perfekt anledning til at inddrage foreningen ti millioner træer i Slagelse Kommune. Træer giver skygge, køler omgivelserne om sommeren, forebygger oversvømmelser under skybrud ved at optage større mængder vand, og gør vores byer grønnere, smukkere og sundere at bo i.
Når naturen bliver en fælles opgave, skaber vi ikke bare grønne områder, vi skaber stærke fællesskaber. Vi har tidligere set det i Slagelse, da borgerne var inviteret med til indvielse og plantning af træer i kommunens nye skov Nordskoven. Det var både med til at skabe ejerskab og stolthed, men også en dybere følelse af, at vi sammen kan gøre en forskel i vores kommune. Og folk vil gerne hjælpe.
Vi ser derfor en mulighed i, at oprette en grøn pulje, som kommunens skoler, institutioner og foreninger kan søge midler fra til grønne projekter. De grønne projekter kan være alt fra skolehaver, hvor børn kan lære om økologi og årstidernes gang, til lokale naturlegepladser, hvor børn kan lege i det fri. Midlerne kan ligeledes gå til projekter, hvor skoler samarbejder med lokale landmænd om undervisning på en gård. I forvejen har kommunen tolv puljer som særligt tilgodeser idræt, turisme og kulturlivet, men ingen der specifikt målretter sig de grønne initiativer. Her kan kommunen gøre en forskel, ved at give dem, som brænder for naturen, de midler og redskaber, de har brug for, for at kunne skabe en grønnere kommune for os alle.
Yderligere bør vi gentage succesen fra Nordskoven, ved at lave nye fælles træplantningsprojekter flere steder i kommunen. Vi forestiller os at børnefamilier, skoleklasser og lokalforeninger kan være med til at plante træer i deres nærområde, eksempelvis langs en cykelsti, ved kommunens institutioner eller i nogle af de nyere boligområder. Det er ikke kun med til at skabe de tidligere nævnte grønne byrum, det styrker også fællesskabet og følelsen af medborgerskab.
Kommunens nuværende park- og naturpolitik fra 2017 fastslår i punkt tre, at: "Borgerne skal have nem adgang til grønne områder." Det er et godt udgangspunkt, men det kan være mere ambitiøst. Vi foreslår, at der i den kommende byrådsperiode udvikles en ny natur- og friluftspolitik, der for eksempel kan tage inspiration fra andre grønne kommuner, såsom træpolitikken fra Frederiksberg: "Man skal kunne se et træ fra sit vindue." Det er et simpelt, men håndgribeligt mål, som forener æstetik, klima og trivsel i én sætning og kunne være en perfekt anledning til at inddrage foreningen ti millioner træer i Slagelse Kommune. Træer giver skygge, køler omgivelserne om sommeren, forebygger oversvømmelser under skybrud ved at optage større mængder vand, og gør vores byer grønnere, smukkere og sundere at bo i.
Når naturen bliver en fælles opgave, skaber vi ikke bare grønne områder, vi skaber stærke fællesskaber. Vi har tidligere set det i Slagelse, da borgerne var inviteret med til indvielse og plantning af træer i kommunens nye skov Nordskoven. Det var både med til at skabe ejerskab og stolthed, men også en dybere følelse af, at vi sammen kan gøre en forskel i vores kommune. Og folk vil gerne hjælpe.
Vi ser derfor en mulighed i, at oprette en grøn pulje, som kommunens skoler, institutioner og foreninger kan søge midler fra til grønne projekter. De grønne projekter kan være alt fra skolehaver, hvor børn kan lære om økologi og årstidernes gang, til lokale naturlegepladser, hvor børn kan lege i det fri. Midlerne kan ligeledes gå til projekter, hvor skoler samarbejder med lokale landmænd om undervisning på en gård. I forvejen har kommunen tolv puljer som særligt tilgodeser idræt, turisme og kulturlivet, men ingen der specifikt målretter sig de grønne initiativer. Her kan kommunen gøre en forskel, ved at give dem, som brænder for naturen, de midler og redskaber, de har brug for, for at kunne skabe en grønnere kommune for os alle.
Yderligere bør vi gentage succesen fra Nordskoven, ved at lave nye fælles træplantningsprojekter flere steder i kommunen. Vi forestiller os at børnefamilier, skoleklasser og lokalforeninger kan være med til at plante træer i deres nærområde, eksempelvis langs en cykelsti, ved kommunens institutioner eller i nogle af de nyere boligområder. Det er ikke kun med til at skabe de tidligere nævnte grønne byrum, det styrker også fællesskabet og følelsen af medborgerskab.
Når vi investerer i grønne byrum, investerer vi i livet mellem husene. I møder, fællesskab og fremtid, hvor både trivsel, miljø og erhvervsliv kan spire.
Når vores børn vokser op og kan se de træer, som de selv har været med til at plante, gro sig større, får de en helt konkret forståelse for, at små handlinger skaber forandring som varer ved - måske de en dag kan se netop det træ fra deres vindue.
Vi tror på, at Slagelse kan blive en grønnere og sundere kommune at bo i, hvis vi gør det sammen. Når det handler om vores børns trivsel og vores fælles natur, må vi samarbejde på tværs af generationer, foreninger og partifarver. Vi er alle medborgere og har et fælles ansvar. Naturen spørger ikke til partibogstaver, den vokser når vi passer på den sammen.
Mindre gråt og mere grønt i vores byrum
Når jeg slentrer en tur i lystskoven, parken eller ved Musholm Bugt, mærker jeg ro. Naturen giver os balance, trivsel og livskvalitet. Alt det, vi også har brug for midt i hverdagen. Den følelse skal vi kunne mærke i vores byer. Derfor skal vi have mere natur i vores byer og ikke mindst bymidter.
Lystanlægget i Slagelse er et fremragende eksempel på, hvordan naturen kan være en naturlig del af byen. Her mødes mennesker, og det skaber aktivitet og fællesskab på tværs af alder, baggrund og fritidsliv. Det er præcis sådan nogle oaser - i større eller mindre grad - vi skal have flere af i Slagelse, Korsør og Skælskør.
For vi skal udvikle vores kommune med omtanke. Grønne løsninger og ansvarlig planlægning kan gå hånd i hånd. Naturen skal ikke kun beskyttes, men bruges aktivt i vores byrum. Det handler ikke kun om øget livskvalitet, men også om at skabe bymidter, der styrker handel, miljø og kultur, og som gør kommunen attraktiv for både fastboende, tilflyttere og turister.
Ifølge rapporten “Fremtidens bymidte – set med danskernes øjne” prioriterer 9 ud af 10 danskere grønne områder som en vigtig del af byudviklingen. Det understreger behovet for, at vi i højere grad planlægger grønne byrum med rekreative zoner, træer, bænke, pladser, kunst og legepladser. Steder, hvor mennesker mødes og bliver hængende. Når bymidten indbyder til ophold, styrker det både fællesskabet og det lokale handelsliv. Samtidig skal vi sikre gode cykelstier og parkeringsmuligheder mod centrum, men på en måde, der ikke forvandler byerne til asfaltørkener.
Når vi investerer i grønne byrum, investerer vi i livet mellem husene. I møder, fællesskab og fremtid, hvor både trivsel, miljø og erhvervsliv kan spire.
Jeg tror på byer, hvor mennesker mødes, og naturen er en del af hverdagen.
For fremtidens Slagelse Kommune skal ikke være mere gråt, men mere grønt.
Med ansvar. Og med perspektiv.
Hvis vi vil være en kommune med sammenhængskraft og stolthed, skal vi turde prioritere kulturen
Vores kommune rummer et rigt kulturliv: over 2100 foreninger, 35 kulturattraktioner, 64 gallerier samt alt fra teater og street art til sportsevents og koncerter. Alligevel forsvinder for meget i stilheden, fordi det er svært som borger at finde frem til alt det, der sker, og endnu sværere at få nye idéer til at slå rod.
I kommunalpolitik taler man tit om mursten og asfalt. Men udvikling handler også om trivsel og lokal stolthed. Noget, man ikke kan bygge sig til med mursten. Det spirer i foreninger, ungdomsklubber, festivaler, motionsfællesskaber og kunstprojekter. Ofte mangler de opbakning, kommunikation og en klar kommunal vision.
Vi bakker derfor op om bedre kommunikation via en digital kulturportal, hvor alle aktiviteter kan søges og promoveres, en pulje til nye projekter for unge og lokale kunstnere, ud over de eksisterende aftaler og en udbygning af partnerskaber mellem skoler, daginstitutioner, plejecentre og institutioner som get2sport, HEL Fritid, teaterforeninger.
Kulturen er ikke pynt. Den binder os sammen på tværs af alder, baggrund, bygrænser. Vi ser det til Picnickoncerter, hvor +3.500 mennesker mødes, og til begivenheder som Sct Michaels Nat, Drengerøvsaften og Active Days, hvor foreninger og frivillige viser fællesskabets styrke.
Den tiltrækker nye borgere: Slagelse Kommune har haft over 1.500 tilflyttere de seneste år, især familier og seniorer fra nabokommunerne Kalundborg og Sorø. Samtidig fastholder vi borgere, som har boet her fra barnsben - faktisk ligger vi nummer 1 i Region Sjælland og nummer 7 på landsplan.
Den tiltrækker nye borgere: Slagelse Kommune har haft over 1.500 tilflyttere de seneste år, især familier og seniorer fra nabokommunerne Kalundborg og Sorø. Samtidig fastholder vi borgere, som har boet her fra barnsben - faktisk ligger vi nummer 1 i Region Sjælland og nummer 7 på landsplan.
Når vi spørger, hvorfor folk bliver boende eller flytter hertil, nævner mange netop kultur- og foreningslivet. Det er et konkurrenceparameter, vi skal udvikle, ikke tage for givet.
Hvis vi vil være en kommune med sammenhængskraft og stolthed, skal vi turde prioritere kulturen.
Ikke som pynt, men som en investering i fællesskab, tilflytning og livskvalitet.
Kulturen kan mere. Hvis vi tør give den plads.
Ikke som pynt, men som en investering i fællesskab, tilflytning og livskvalitet.
Kulturen kan mere. Hvis vi tør give den plads.
Lad os give byens børn lysten til at vende hjem
Jeg flyttede til København efter gymnasiet. Jeg blev der i 11 år, og jeg havde ikke travlt med at vende hjem. Jeg elskede storbyen, tempoet, mulighederne. Men da min kæreste og jeg begyndte at drømme om børn og bolig, voksede tanken frem: Hvad nu hvis vi vendte hjem til Slagelse?
Den tanke spirer i mange, der engang forlod deres hjemby. Og netop dér skal vi stå klar.
Slagelse skal være en kommune, man har lyst til at vende hjem til, og blive i.
Slagelse skal være en kommune, man har lyst til at vende hjem til, og blive i.
Vi skal spørge os selv: Hvordan gør vi det mere attraktivt at vende tilbage? For det handler ikke kun om job og bolig. Det handler om identitet, om tilknytning og om stolthed. Hvis vi ikke selv tror på vores by og kommune, hvordan skal vi så forvente, at børnefamilierne gør det?
Slagelse har allerede meget at byde på: Gode skoler, stærke foreninger, trygge rammer og adgang til både by og natur. Og vores boligpriser er noget, mange i storbyen kun kan drømme om. Men pris og kvadratmeter er ikke nok. Vi skal udvikle vores boligområder med fokus på natur, ro og nærhed. Alt det, som storbyen ikke kan tilbyde.
Vi skal også gøre hverdagen mere attraktiv for børnefamilier:Flere rekreative områder og grønne oaser som mødestederGode legepladser og børnevenlige oplevelser i bymidterne Kulturtilbud, som også taler til småbørnsforældre og skaber lokal identitet
Derudover skal vi fortsætte arbejdet med at styrke infrastrukturen og skabe flere lokale arbejdspladser. Mange ønsker kortere afstand mellem hjem og arbejde. Selv pendler jeg, og det fungerer for mig, fordi jeg også kan arbejde hjemmefra. Men for mange er det afgørende for, om de vælger at blive i området – eller vende tilbage og flytte hjem.
Og måske vigtigst af alt: Vores fortælling. Vi skal ændre fortællingen om os selv. Det var ikke manglen på tilbud, der gjorde mig i tvivl, da vi skulle finde et sted at slå rødder. Det var tonen. Den selvopgivende måde, vi nogle gange omtaler vores egen kommune på.
For meget kritik, for lidt håb. Det gør noget ved os, og ved dem, der overvejer at komme hjem eller flytte hertil.
Derfor stiller jeg op. Jeg engagerer mig politisk og lokalt, fordi jeg tror på Slagelse. Jeg tror på, at vi med stolthed, ærlighed og ambition kan skabe en kommune, man ikke bare vokser op i, men med glæde vender hjem til.Og det starter med, at vi tror på os selv.Jeg gør.
Spørgsmålet er: Gør du?
Slagelse skal være et sted, de unge drømmer om at blive i
Med gode skoler, stærke sportsforeninger, et rigt kulturliv og en smuk natur er Slagelse Kommune allerede et dejligt sted at vokse op. Det ved jeg. Men for de mange unge, der står på tærsklen til voksenlivet, kan vi gøre det bedre.
Næsten 8 % af kommunens unge står uden for job og uddannelse. Det er 1,7 procentpoint højere end landsgennemsnittet.
Samtidig kæmper alt for mange med stress, angst og ensomhed. Det kalder på handling.
Samtidig kæmper alt for mange med stress, angst og ensomhed. Det kalder på handling.
Vi har allerede taget de første skridt: Mere end 384 nye studieboliger er bygget i denne byrådsperiode. Vi har indført en studieboliggaranti for alle studerende. Og vi har etableret en ny struktur for vores ungdomsklubber, med et nyt tilbud i Dalmose og skabt nye rammer for klubberne i bl.a. Stillinge og Slagelse.
Men vi skal gøre mere i de kommende år. Først og fremmest skal unge kunne blive boende i kommunen. Derfor bør der bygges 340 nye ungdomsboliger over de næste fem år. Centralt, tæt på uddannelser og fællesskaber. Og så skal de være til at betale med en SU eller en elevløn. Boligen må aldrig være det, der tvinger vores kommunes unge mennesker væk.
For det andet er det afgørende, at de unge kan se en professionel fremtid og en tydelig vej ind i arbejdslivet her. Sammen med lokale virksomheder skal vi sikre flere praktik- og elevpladser og styrke ordninger som junior mesterlære, så især erhvervsfagligt orienterede unge får en reel chance.
For det tredje skal vi investere mere i de unges sociale liv, fritid og fællesskaber. For det er både med til at skabe livskvalitet og gøre det sjovere at bo her. De unge skal ikke bare passes ind i gamle rammer, men have plads til at skabe deres egne. Vi skal samtidig sikre tidlig indsats og støtte, så ingen unge skal stå alene i svære perioder.
Slagelse skal være mere end et barndomsminde. Det skal være en kommune med plads til fremtid og drømme.
Et sted, hvor unge ikke blot passerer igennem, men vælger at blive, trives og vende hjem til.
Et sted, hvor unge ikke blot passerer igennem, men vælger at blive, trives og vende hjem til.
Jeg har selv stået på tærsklen til voksenlivet og søgt nye muligheder i København. Mange kommer ikke tilbage. Det understreger, at vi ikke kan nøjes med at håbe på, at de unge vender hjem. Når næsten 8 % står uden job og uddannelse, er det et klart signal om, at vi skal skabe reelle muligheder fra starten.
Det er nu, vi skal vise, at Slagelse ikke taber sine unge, men tror på dem, bakker dem op og bygger videre med dem. Slagelse må ikke blive en by, unge kun drømmer om at forlade. Det skal være en by, hvor de kan blive og udleve deres drømme.