Vi bygger bro mellem partifarverne for natur og trivsel
Børn mistrives i stigende grad. Og flere kæmper med skolefravær, ensomhed og manglende energi. Vi tror ikke, løsningen ligger i flere skærme eller flere tests, men i flere oplevelser, mere fællesskab og ikke mindst mere natur.
Derudover foreslår vi, at friluftsliv bliver en naturlig del af skoleskemaet, så børn kommer væk fra skærmene og ud i naturen. Ikke som en pause fra undervisningen, men som en del af den. Det handler ikke om flere krav, men om at give børnene frihed, nysgerrighed og en bedre forståelse for vores natur.
Kommunens nuværende park- og naturpolitik fra 2017 fastslår i punkt tre, at: "Borgerne skal have nem adgang til grønne områder." Det er et godt udgangspunkt, men det kan være mere ambitiøst. Vi foreslår, at der i den kommende byrådsperiode udvikles en ny natur- og friluftspolitik, der for eksempel kan tage inspiration fra andre grønne kommuner, såsom træpolitikken fra Frederiksberg: "Man skal kunne se et træ fra sit vindue." Det er et simpelt, men håndgribeligt mål, som forener æstetik, klima og trivsel i én sætning og kunne være en perfekt anledning til at inddrage foreningen ti millioner træer i Slagelse Kommune. Træer giver skygge, køler omgivelserne om sommeren, forebygger oversvømmelser under skybrud ved at optage større mængder vand, og gør vores byer grønnere, smukkere og sundere at bo i.
Når naturen bliver en fælles opgave, skaber vi ikke bare grønne områder, vi skaber stærke fællesskaber. Vi har tidligere set det i Slagelse, da borgerne var inviteret med til indvielse og plantning af træer i kommunens nye skov Nordskoven. Det var både med til at skabe ejerskab og stolthed, men også en dybere følelse af, at vi sammen kan gøre en forskel i vores kommune. Og folk vil gerne hjælpe.
Vi ser derfor en mulighed i, at oprette en grøn pulje, som kommunens skoler, institutioner og foreninger kan søge midler fra til grønne projekter. De grønne projekter kan være alt fra skolehaver, hvor børn kan lære om økologi og årstidernes gang, til lokale naturlegepladser, hvor børn kan lege i det fri. Midlerne kan ligeledes gå til projekter, hvor skoler samarbejder med lokale landmænd om undervisning på en gård. I forvejen har kommunen tolv puljer som særligt tilgodeser idræt, turisme og kulturlivet, men ingen der specifikt målretter sig de grønne initiativer. Her kan kommunen gøre en forskel, ved at give dem, som brænder for naturen, de midler og redskaber, de har brug for, for at kunne skabe en grønnere kommune for os alle.
Yderligere bør vi gentage succesen fra Nordskoven, ved at lave nye fælles træplantningsprojekter flere steder i kommunen. Vi forestiller os at børnefamilier, skoleklasser og lokalforeninger kan være med til at plante træer i deres nærområde, eksempelvis langs en cykelsti, ved kommunens institutioner eller i nogle af de nyere boligområder. Det er ikke kun med til at skabe de tidligere nævnte grønne byrum, det styrker også fællesskabet og følelsen af medborgerskab.
Mindre gråt og mere grønt i vores byrum
Hvis vi vil være en kommune med sammenhængskraft og stolthed, skal vi turde prioritere kulturen
Den tiltrækker nye borgere: Slagelse Kommune har haft over 1.500 tilflyttere de seneste år, især familier og seniorer fra nabokommunerne Kalundborg og Sorø. Samtidig fastholder vi borgere, som har boet her fra barnsben - faktisk ligger vi nummer 1 i Region Sjælland og nummer 7 på landsplan.
Ikke som pynt, men som en investering i fællesskab, tilflytning og livskvalitet.
Kulturen kan mere. Hvis vi tør give den plads.
Lad os give byens børn lysten til at vende hjem
Slagelse skal være en kommune, man har lyst til at vende hjem til, og blive i.
Slagelse har allerede meget at byde på: Gode skoler, stærke foreninger, trygge rammer og adgang til både by og natur. Og vores boligpriser er noget, mange i storbyen kun kan drømme om. Men pris og kvadratmeter er ikke nok. Vi skal udvikle vores boligområder med fokus på natur, ro og nærhed. Alt det, som storbyen ikke kan tilbyde.
Vi skal også gøre hverdagen mere attraktiv for børnefamilier:Flere rekreative områder og grønne oaser som mødestederGode legepladser og børnevenlige oplevelser i bymidterne Kulturtilbud, som også taler til småbørnsforældre og skaber lokal identitet
Derudover skal vi fortsætte arbejdet med at styrke infrastrukturen og skabe flere lokale arbejdspladser. Mange ønsker kortere afstand mellem hjem og arbejde. Selv pendler jeg, og det fungerer for mig, fordi jeg også kan arbejde hjemmefra. Men for mange er det afgørende for, om de vælger at blive i området – eller vende tilbage og flytte hjem.
Spørgsmålet er: Gør du?
Slagelse skal være et sted, de unge drømmer om at blive i
Samtidig kæmper alt for mange med stress, angst og ensomhed. Det kalder på handling.
Vi har allerede taget de første skridt: Mere end 384 nye studieboliger er bygget i denne byrådsperiode. Vi har indført en studieboliggaranti for alle studerende. Og vi har etableret en ny struktur for vores ungdomsklubber, med et nyt tilbud i Dalmose og skabt nye rammer for klubberne i bl.a. Stillinge og Slagelse.
Men vi skal gøre mere i de kommende år. Først og fremmest skal unge kunne blive boende i kommunen. Derfor bør der bygges 340 nye ungdomsboliger over de næste fem år. Centralt, tæt på uddannelser og fællesskaber. Og så skal de være til at betale med en SU eller en elevløn. Boligen må aldrig være det, der tvinger vores kommunes unge mennesker væk.
For det andet er det afgørende, at de unge kan se en professionel fremtid og en tydelig vej ind i arbejdslivet her. Sammen med lokale virksomheder skal vi sikre flere praktik- og elevpladser og styrke ordninger som junior mesterlære, så især erhvervsfagligt orienterede unge får en reel chance.
For det tredje skal vi investere mere i de unges sociale liv, fritid og fællesskaber. For det er både med til at skabe livskvalitet og gøre det sjovere at bo her. De unge skal ikke bare passes ind i gamle rammer, men have plads til at skabe deres egne. Vi skal samtidig sikre tidlig indsats og støtte, så ingen unge skal stå alene i svære perioder.
Et sted, hvor unge ikke blot passerer igennem, men vælger at blive, trives og vende hjem til.
Jeg har selv stået på tærsklen til voksenlivet og søgt nye muligheder i København. Mange kommer ikke tilbage. Det understreger, at vi ikke kan nøjes med at håbe på, at de unge vender hjem. Når næsten 8 % står uden job og uddannelse, er det et klart signal om, at vi skal skabe reelle muligheder fra starten.
Det er nu, vi skal vise, at Slagelse ikke taber sine unge, men tror på dem, bakker dem op og bygger videre med dem. Slagelse må ikke blive en by, unge kun drømmer om at forlade. Det skal være en by, hvor de kan blive og udleve deres drømme.